fredag den 24. december 2010

Siden sidst...

... har jeg bl.a.:

- bagt pebernødder med Rullepølse i trodsalderen. Resultat efter to timers hårdt arbejde: To plader forkullet julebag [forbandede gasovn!], et tvært barn parkeret foran fjerneren og en mor opløst i tårer og plukveer.

- været på lynvisit i storbyen med alt hvad det indbefatter af kaffe, tøsesladder, babydikning, nostalgiture med 5A [ja, jeg har et ejendommeligt kærlighedsforhold til hvad der ellers helt objektivt MÅ være Danmarks værste buslinje], og en tur i takeaway-heaven [roomservice.dk - VIRKELIG godt koncept].

- tilbagelagt bilturen hjem fra København på TI (10!) timer. Alene Fyn tog fire. Godt, min mor havde været klog nok til at medbringe sandwich og te. Til trods for at jeg bliver komplet utilregnelig, så snart mit blodsukker begynder at dale, havde jeg ikke selv skænket proviant en tanke. Flot.

- indset, at lillesøster er foruroligende tæt på at kunne nå mine ribben med sine små, konstant sparkende fødder.

- som tilsyneladende den eneste i landet ikke set Bertel H. gå bananas på DR-journalist. Og jeg vil heller ikke. Er hverken vild med Bertel eller med revolverjournalistik, så jeg VED bare, at det klip vil gøre mig gal på den ene eller den anden måde. Jeg orker det ikke. Life's too short.

- pakket virkelig mange og virkelig fantastiske gaver ud. TAK!

- erfaret, at 1) vandrør fryser, når temperaturen lister sig under -15 om natten, og 2) der er kan blive så koldt i vores vaskerum, at vaskemaskinenes sæbeskuffe fryser fast. Ikke ubetinget heldigt, når de tre kjoler, jeg kan være i efterhånden, alle ligger i vasketøjskurven.

- glædet mig over Rullepølsens barnlige begejstring over julesange, julekalendere, julegaver og alt andet, der begynder med jul-.

Vores juletræ - nu med autoriseret stjerne i stedet for det lyserøde prisskilt,

der i mangel af bedre prydede toppen den første uges tid.

Hvis man nu ser bort fra, hvad de formentlig betyder for varmeregningens størrelse,

så er det nogle mægtig pæne iskrystaller, vi har på vinduerne, ikke?


Pebernødsbagning i den tidlige fase, hvor alt endnu åndede fred og idyl.

Mors lille hjælper.

3 kommentarer:

  1. Det lyder som en hyggelig jul, selvom jeg levende kan se mig selv i en lignende hygge-gone-bad situation omkring madlavning med trodsalder-unge.

    Og hvor ser jeres hus altså tophyggeligt og julet ud, den smule man kan skimte bag juletræ og rullepølse. Er I glade for det, på trods af frosne rør og gasovn?

    SvarSlet
  2. Det der med frostvejr og nul vand kender vi også. Åh, det er skønt at være husejer!

    SvarSlet
  3. GG: Vi er VILDT glade for det og føler os allerede meget hjemme. Frosne vandrør og den slags tager vi indtil videre i stiv arm (og lukker øjnene for, hvad det koster at få dem fikset), for glæden over omsider at være herrer i eget hus overskygger alle genvordigheder.

    GiSP: Ja, man kan godt savne en vicevært somme tider, ikke? Og bare en snert af den der globale opvarmning...

    SvarSlet