Vupti, så fløj endnu en uge afsted. En uge, hvor jeg har haft fornøjelsen af at være alenemor fra onsdag til fredag, mens herren i huset var på lejrskole, og gudfader i skuret, hvor er jeg glad for, at vi normalt er to voksne her i husstanden! Var nødt til at stå op kvart over fem for at få mig selv og Rullepølsen gjort klar til at tage afsted om morgenen. Jeg havde i forvejen afgrundsdyb respekt for de mænd og kvinder, der er alene om et eller flere børn, og jeg skulle hilse at sige, at respekten ikke er blevet mindre i løbet af de sidste par dage. Det er jo sindssygt hårdt! Ok, mit overskud har måske heller ikke været det største den sidste uges tid, oven på først en weekend, hvor både Rullepølsen og jeg lagde os med snot og feber [og faren tog på fodboldtur til Tyskland - super timing!] og så en arbejdsuge fra helvede fyldt med sidsteøjeblikspanik før næste uges messe i Madrid. Måtte lige sætte mig ned og tude lidt midt på ugen, da jeg totalt havde mistet overblikket over det hele, især alle de opgaver, der er fulgt med vores huskøb, og som jeg har været nødt til at overlade til Anders, fordi jeg har haft så travlt på arbejdet. Men han har styr på det, så jeg er faldet til ro igen, og nu er det heldigvis weekend. Eller 'virkend', som Rullepølsen kalder sine to yndlingsdage - og de er altså ikke yndlings, fordi hun får 48 timers uafbrudt opmærksomhed fra sine forældre. Næ, det er helt andre ting, der tæller for hende. I morges kl. 6 hilste således hun sin far med disse ord: "Er det virkend? Så må jeg se fjernsyyyyyyn!"
Ida og bjørnen Bjørn ser 'Dora the Explorer' - en aktivitet, der har
medført at barnet i en alder af 2½ er begyndt at tale engelsk. For
et par uger siden var vi i skoven, og bedst som vi gik der, udbrød
hun pludselig: "Skal vi ikke gå denne her vej? Kom, let's go!"
Den seneste kreation fra mormors hånd (og strikkepinde). Er den ikke fin?
Lille efterårspige.
Mislykket forsøg på gruppeselvportræt. Ida gider SLET ikke det der
fotograferingspjat for tiden, så det er mere end svært at få et billede
af hende, hvor hun ikke har ryggen til. Men så kan I da nyde morens
goofy grin, manglende makeup og mærkeligt strittende hår i stedet.
Virkend er det bedste! Sgu da ret sejt, at hun taler english:)
SvarSletHer ser vi fjerner hver dag. Men så spiser vi Nutella, når det er virkend – og is i sengen fredag aften til Vild med dans. Go’ tur til Madrid!
SvarSletVirkend rawks! Og hvorNÅR begynder de små kræ at interessere sig for fjernsyn? Øglen er 19 måneder, og vi venter stadig. Hun gider ikke dét skidt, grrr...
SvarSletRigtig god tur til Madrid - så kan du glæde dig over, at det ikke er dig, der skal være home alone.
I øvrigt ikke noget goofy grin over dig. Du ser da helt vildt sød ud! (sagt på en ikke-uhyggelig, ikke-lesbisk måde, hvis du pludselig skulle blive små-nervøs dér :-))
Yes, virkend holder max! Og Louise, det er skam ikke fordi der ikke bliver gloet fjerner her til daglig, men det er kun i weekenden, at man må tage dynen ind i soffen og stene Boblebio i timevis - mens mor eller far bobler ved siden af ;-)
SvarSletiBaby, jeg er ikke spor skræmt. Jeg labber totalt kritikløst alle former for komplimenter i mig, så keep 'em coming :-)