Her til formiddag har min svigermor og jeg har løbet SMUK Kvindeløb i Århus. Mens vi spænede rundt ude i den smukke efterårsskov, hyggede far, farfar og Rullepølsen sig med rugbrødsmadder, vindruer og riskiks på stadion (ja, jeg har for første gang sat foden på de Hviii'es hjemmebane, men jeg følte sgu ikke rigtig suset), men de nåede dårligt igennem måltidet, før lillemor her var tilbage, så stærk gik det. 28.35 blev den officielle tid. En smule langsommere end jeg havde håbet, men det skyldes helt sikkert trafikpropperne (hvorfor er der nogle, der insisterer på at gå de 5 km? Det er et kvindeLØB, for hulen!) på de smalle skovstier og ikke min egen uformåen.
I morges vågnede vi 05.51 ved at Ida lå inde i sin seng og kaldte på muldvarpen. Det er en befrielse, at hun i 'Muldvarpen på eventyr' omsider har fundet en værdig afløser for 'I Drømmehaven', som vi var ved at få temmelig meget spat af, men hendes fascination af den lille muldvarp har nu nærmest udviklet sig til en besættelse. Hun er især vild med afsnittet om dyreparken og fortæller igen og igen om, hvordan løven brøler, fordi den er ked af det (den har tandpine). Det er fantastisk, at man nu kan føre en nogenlunde meningsfyldt samtale med hende og man kan tydeligt mærke, at hun får mere og mere greb om sproget for hver dag. Fx har hun nu fanget forskellen mellem ental og flertal og bruger den korrekte form stort set hver gang, også med ord, der har en uregelmæssig flertalsform (fx 'ænder').
Proppepolitiet slår til igen.
0 kommentarer:
Send en kommentar